Vi to maa være tvende nu herefter,
endskønt vor Kærlighed er ubeskaaret;
saa skal de Pletter, som ved mig der hefter,
af mig alene trolig blive baaret.
Vor Kærlighed har kun ét Maal og Med,
skønt bittert Nag nu skiller vore Baner;
og skønt det ændrer ej vor Kærlighed,
det søde Timer fra dens Lykke raner.
Jeg ikke mer dit Venskab tør begære,
at ej min Skyld dig Skam skal foraarsage;
du ikke mer med Venskab tør mig ære,
hvis ej du Æren fra dit Navn vil tage:
Men gør det ej; saa højt jeg elsker dig,
at du med samt dit Ry tilhører mig.