Vær ej bedrøvet mere for din Synd:
om Sol og Maane kan sig Skyer lægge,
Roser har Torne, Sølverbække Dynd,
og Ormen gnaver under Knoppens Dække.
Enhver har Fejl; selv fejler jeg forvist,
naar jeg ved Billedsprog din Brøde prøver;
jeg dækker, fjendtlig mod mig selv, din Brist
med mere Forsvar, end din Skyld behøver:
Thi sund Sans op mod dine Sanse-Synder
jeg stiller; og jeg selv forsvarer dig,
mens mod mig selv en Retssag jeg begynder.
Slig Strid der i mit Indre rører sig,
At jeg medskyldig med hin Ransmand bliver,
der dog saa grumt min Rigdom fra mig river.