Du har en Kvindes Aasyn, livsfrisk dannet,
min Lidenskabs Behersker-Herskerinde, —
en Kvindes milde Hjærte, ikke blandet
med Troløshed, som hos den falske Kvinde, —
En Kvindes Øje, mindre fuldt af Svig,
som, hvor det vendes, kaster gylden Glans, —
en Ansigtsfarve, fin og fuld og rig,
der fængsler Mandens Blik og Kvindens Sans.
Og først til Mø Naturen skabte dig,
til, henrykt af det Værk, dens Snille øved,
den ved en Tilvæxt raned dig fra mig
og føjed én Ting til, jeg ej behøved.
Da den til Kvinders Lyst dig valgte frem,
giv mig din Kærlighed, dens Vellyst dem.