Den Muse har jeg intet fælles med,
som ivrigt om en sminket Skønhed synger,
som drager Himlen selv i Verset ned
og om den skønne hver en Skønhed dynger;
Som knytter sig en prægtig Billed-Ring
af Sol og Maane og Juvelens Flamme,
af Vaarens grønt og alle sjældne Ting,
hvorom sig Luften runder som en Ramme.
Lad venskabs-sand kun sandt mig skrive her;
tro mig: min Ven saa fager er at skue
som noget Moders Barn, skønt ej saa skær
som hine gyldne Lys paa Himlens Bue.
Lad dem, der vil, i rige Ord kun svælge;
jeg roser ej, — jeg vil ej Varer sælge.