Mensvoren blev jeg ved vor Kærlighed;
men du er dobbelt falsk: thi du har sveget
dit Hustru-Løfte, og din nye Ed
om Kærlighed til mig for Had er veget.
Dog hvorfor vil med dig jeg gaa i Rette
for tvende Eders Brud, naar jeg brød tyve?
Thi ingen Lid til mine Ord kan sætte,
og du har bragt mig skamløst til at lyve:
Thi jeg har svoret, du var kærlig sindet,
at Trofasthed dybt i dit Væsen laa;
for din Skyld har jeg mine Øjne blindet,
og ofte svor de mod den Ting, de saa’;
At du var ren, var Eden som jeg svor;
men smudsig Løgn og Mened var mit Ord.