Nej, Kærligheden ej til Anger kender,
skønt Anger dog af Kærligheden fødes;
men hvis for strængt du mod min Synd dig vender,
kan selv med Ansvar for min Synd du mødes:
Mens du forraader mig, forraader jeg
min bedre Del til Kroppens plumpe Snare;
min Sjæl gi’r Lov til Elskovs Kriger-Leg,
og Kødet hører ej Fornuft, men farer
Til Daad og vil af intet andet vide,
mens du er Sejers-Prisen, det skal have.
Og det vil staa og falde ved din Side
og trolig tjene som din stakkels Slave.
Men nævn mig ej forhærdet, naar jeg kalder
den «elsket», for hvis Skyld jeg staar og falder.