H vad er det for en Magt hos dig, som tryller
og trods din Svaghed Magt i Hjærtet har,
saa jeg mit sande Syn for Løgn beskylder
og sværger paa, at Dagen ej er klar?
Hvor faar din Slethed denne Godheds Glans,
saa selv din Gernings værste Bundfald naar
saa højt i Kraft og Kløgt, at for min Sans
dit daarligste alt bedste overgaar?
Hvem lærte dig min Elskov at forny,
jo mer jeg finder Grund til Had hos dig?
O, skønt jeg elsker det, som andre sky,
du burde ej som andre sky min Vej:
Naar jeg dig elsker trods din stygge Færd,
saa er jeg desto mer din Elskov værd.