Hvor kan du tro, jeg ikke elsker dig,
naar jeg imod mig selv staar ved din Side?
Og ænser jeg dig ej, Tyran, naar jeg
for din Skyld ikke af mig selv vil vide?
Hvem hader dig, som jeg vil kalde Ven?
Hvem smigrer jeg, naar du hans Venskab vrager?
Og kaster vredt du Blikket paa mig hen,
er jeg saa ej forpint af bitre Klager?
Hvad agter hos mig selv jeg Værd og Dyder,
naar ikke Knæ de bøje for din Magt,
mens alt mit bedste ærer dine Lyder,
dit Øjes mindste Blinken underlagt?
Men, elskte, had; nu kender jeg dit Sind:
du elsker dem, der ser, og jeg er blind.