Ak, hvad har Elskov ved mit Øje gjort,
at ikke det med Tingen stemmer mer?
Hvad eller er Fornuften flygtet bort,
som dømmer galt, hvad Øjet rigtigt ser?
Hvis det er skønt, hvorved mit Øje hænger,
hvi siger Verden da, det er det ikke?
Hvis ikke, kan det ej betvivles længer,
at ingen lide kan paa Elskovs Blikke.
Og hvor kan Elskovs Øje skue sandt,
naar det er pint af Graad og Nattevaagen?
Hvad Under da, om ej jeg skælner grant?
End ikke Solen ser igennem Taagen.
O Elskov, du med Taarer vil mig blinde,
at ikke Øjet dine Fejl skal finde.