De Læber, Elskov selv har skabt,
«jeg hader» mæled grumt til mig,
som helt i Længsel var fortabt; —
men da hun saa mig kummerbleg,
I hendes Hjærte Medynk kom:
hun dadled Tungen, som, skønt mild,
dog ytred denne haarde Dom,
og lod den tale en Gang til:
To Ord hun til «jeg hader» føjed,
der fulgte det, som Dagens Mildhed
paa Nattens Dæmon, der er fløjet
fra Himlen bort til Helveds Vildhed:
«Jeg hader» — Liv hun skænked mig,
idet hun sagde: «ikke dig».