To Venner om mit Hjærte strides kan,
der som to Aander begge vil mig vinde:
den gode Engel er en fager Mand,
den onde er en hæslig-farvet Kvinde.
Mod Helveds Dyb jeg fristes af den onde,
der fra min Side bort den gode drager
og plat fordærved ham, ifald hun kunde,
og lokker med sin Lyst hans Renhed fager.
Og om min Engel er en Djævel blevet,
det véd jeg ej, skønt tit derfor jeg skælved;
men da de begge bort fra mig er revet,
saa stønner han maaske i hendes Helved:
Men dette faar jeg ikke klart at vide,
før hun ham bort har jaget fra sin Side.