Med mine Øjne elsker jeg dig ikke,
thi de kan se hos dig de tusend Pletter;
men det er Hjærtet, som, trods mine Blikke,
sin hele Hu og Tragten mod dig retter.
Ej har mit Øre i din Røst Behag;
ej Føle-Sansen, snar til lysten Leg,
og ikke Lugt og heller ikke Smag
begærer nogen Sanse-Fest med dig.
Men alle mine Sanser mægter ej
ét stakkels Hjærte af din Vold at drage:
det som dit Hjærtes Træl forlader mig,
saa Skyggen af en Mand kun bli’r tilbage.
Hun, som har voldt min Synd, — af hende faar
jeg Straffen for, hvad Brøde jeg begaar.