Min Synd er Kærlighed, din Dyd er Had,
Had til min Kærlighed, af Brøde fyldt;
men hvis vi to til Doms skal følges ad,
saa har forvist jeg Dadel ej forskyldt;
Og har jeg den fortjent, — dog ej fra dig,
fra dine Læber, som har Skændsel øvet
og skænket falske Kys saa tit som jeg
og andre deres Senge-Afgift røvet.
Jeg Elskov har til dig med samme Ret
som du til dem, hvem dine Blik begære:
lad Medynk i dit Hjærte løves tæt,
at du kan selv for Medynk Genstand være.
Og attraar du, hvad ej du andre giver,
du selv Exempel jo paa Afslag bliver.