Vær vis, som du er grum; du friste ej
min tungebundne Taalmod med Foragt,
at ikke Sorgen Ord skal laane mig,
og Ordet mæle om min Jammers Magt.
Hvis ej du elsker, dæmp dog mine Kvaler
ved klogt at sige, at du har mig kær, —
som Lægen kun om Liv og Sundhed taler
til syge Mænd, naar deres Død er nær;
Thi ellers kunde jeg til Afsind drives
og i mit Afsind ondt om dig fortælle;
og mer end nok afsindige der gives,
som tror, hvad onde Tunger har at melde.
Saa lad dit Øje imod mit sig vende,
er end dit Hjærte andre Steder henne.