Ak, dybe Suk du fra mit Hjærte drager
for Saaret, som du gav min Ven og mig!
Er det da ikke nok, at mig du plager,
maa ogsaa han i Aaget bøje sig?
Grumt har dit Øje fra mig selv mig søndret;
og ham, mit andet Selv, tog helt du bort;
for dig, mig selv og ham er nu jeg plyndret;
tre Gange trefold Kval har ramt mig haardt.
Forvar mit Hjærte i din Staal-Barms Fængsel,
og lad det være Borgen for min Vens
og skærme hans for hver en Nød og Trængsel;
saa vil du ikke pine mig imens:
Og dog, naar jeg i dig er lænkelagt,
er jeg og mit jo ganske i din Magt.