Nu er det sagt, at han tilhører dig,
og selv er til din Vilje jeg forskrevet;
men tag mig helt, naar blot du skænker mig
mit andet Jeg, som al min Trøst er blevet:
Men du vil ej, og han vil ikke heller,
thi han er god, og du er grisk og graadig;
og skønt som Borgen kun hans Paaskrift gælder,
saa bryder han den ikke egenraadig.
Din Skønheds Gældsbrev vil du kræve ind,
du Aagrer, hos min Ven, saa god og kær,
som kun blev Skyldner for sit Vennesind,
og som jeg mister ved min ilde Færd.
Ham har jeg tabt; du har os begge vundet;
han alt betaler, dog er jeg gældbundet.