Nej, Tid, du skal ej se mig skifte om:
byg Pyramider, Blok til Blok du samle,
ved slige Ting forbavses ej min Dom,
det er kun nye Former for det gamle.
Vort Liv er stakket, endt er snart dets Gang,
thi undres vi ved alt, hvad nyt du kalder,
og tror det heller nyskabt for vor Trang,
end at det alt var til i Fortids Alder.
Men dig og dine Krønik-Blade, begge
jeg trodser, og jeg undres ej ved noget;
thi dine Mindetegn os stadig gække,
snart ser vi alt som ret og snart som kroget.
Men mig skal ingen, ingen troløs se,
det lover jeg, trods dig og trods din Le.