Din Gave, din Erindringsbog, den findes
nu i min Hjærne, med hvert Blad og Sted
beskrevet fuldt, og saadan vil den mindes
ud over baade Tid og Evighed, —
I alle Fald da for saa lange Tider,
som Hjærne og som Hjærte vil bestaa;
før begges Lod i dig til Glemsel glider,
før skal dit Minde sikkert ej forgaa.
Hint stakkels Gemme kom i Rum til kort;
og hvad skal jeg med Karvestok for dér
at riste ind dit Navn? Thi gav jeg bort
din Bog i Tro til den, som rummer mer.
At have Støtte for at mindes dig,
var at formode Glemsomhed hos mig.