Saa heller være slet end slet at agtes,
naar Dadlen tungt dog over os skal ligge;
spildt er hver Glæde, der som slet betragtes —
ej af os selv, men af de andres Blikke.
Hvi skulde andres Øjne spejde frem
med lysten Falskhed mod mit friske Blod?
Og hvi min Svaghed frittes ud af dem,
der regner den Ting slet, jeg regner god.
Nej, jeg er, hvad jeg er; og de, som skrige
mod mine Fejl, om deres egne melder:
skønt de er skæve, kan jeg være lige;
og deres plumpe Dom mig ikke fælder, —
Med mindre de som Lov vil hævde dette:
at alle Verdens Mennesker er slette.