Evighed er uendelig lang,
i den ei Døden de kjende,
i den er der Plads for enhver engang,
der faaer vel Trykket en Ende —
Ja, Tiden er lang nok. Gaa i dig selv,
og søg du Strømmen derinde.
Vug du dig kun paa den lydløse Elv,
den ingen Slags Sluser kan binde.
Rummet er stort nok. Flyd du kun ud
i Tankens fjerneste Drømme,
og ingen skal tage dit Hus, din Brud,
ingen trykke dig Siderne ømme.
Kun vogt dig for, du ei sætter ind
blandt Evighedsrummets Radier
dit.Instrument for Veir og Vind,
dit Uhr for Tidens Stadier.
Men hold du dig smukt i den indre Hal
og hold ved dens Luft dig ilive.
Bryd ei for tidlig den hellige Skal,
et knust Æg kunde du blive.
Og hold dig fra Tidens Vind og Væv.
Naar i alt det Spind du har famlet
dig Hænderne fulde af Spindelvæv,
du troer, det i Salen er samlet.