Langt, langt, usigelig langt der er
til Evighedens Stadier,
kun Stjernelysets lette Glimt
kan maale Rummets Radier. —
O ja, al Ære være undt
Astronomiens Alen,
blot ikke, før dens Maal er talt,
os Døden faldt i Talen.
Omtrent i elleve tusind Aar
kun een Billion kan tælles.
Sæt nu, et Utal Billioner kan
af Stjerneglimtet meldes.
Før Farveskjær der kan — jeg troer,
et violet — frembringes,
fem Hundred Billioner Gang
i eet Sekund maa svinges.
Vidunderligt, vidunderligt!
For Smaafolk megen Ære
at vide slige store Ting.
Hvad kan man ikke lære?