Klage-Sang af en Bekiendt ved Hr. Haagensens Grav
Den 28de December 1771
Den 28de December 1771
Min Sang er skurrende — og længe
Klang Klagen i ustæmte Strænge —
Og al min Harpes Lyd er Graad —
O Død! — thi giftig er din Braad,
Og grusomt skiult i Rosens Skygge —
Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge,
Nedrev du helst — og over trygge,
Hang Sværdet i en Silke-Traad —
Dig skal min hæse Sang begræde
Ynkværdige, Som drømmer Glæde,
Som slummer trygt i Tidens Skiød! —
Den bobler fuld af Skræk og Død.
Hvorpaa Du nu saa roelig grunder
Halv Guders Lyst og Englers Under,
O Spil for Hvift og for Secunder
Det brister ved et ringe Stød! —
Og Eders Tab skal Sangen klage,
I, som en Drøm forsvundne Dage,
I Straaler af Lyksalighed —
Thi Nattens Skiul faldt hastig ned! —
Thi Dødens Stemmer overiilte
Mit trygge Hierte, da det hviilte —
Det Bryst, hvorved jeg roelig smiilte,
Er Støv, som Taarer rinder ved! —
O Du, som deelte Lyst og Smerte
Med dette nu beklemte Hierte! —
O Du, Som var min Ungdoms Ven! —
Ak! — — — han, som gav, han tog igien! —
Hans Navn, hans Vink er ævig æret! —
Men mig, ak mig var det beskiæret,
At raabe nu, Du som har været,
Du, Som ey er vor HAAGENSEN! —
Om varigt Liv var Dydens Rente,
Og om utaltes Suk fortiente,
At være stærk mod Dødens Arm,
Om Himlen dræbte kun i Harm,
Og slog kun Laster med sin Torden;
Og om kun Svaghed Aar og Orden
Borttog en Dødelig fra Jorden,
Saa trykte jeg Dig til min Barm! —
Øm var Din Siæl, og from og værdig,
Og virksom, ædel og retfærdig,
Og stærk til Trøst og viis til Raad —
Din Død tvang Armod først til Graad,
Guds, Dydens, Din, og Dines Ære,
Var Du — og skal Dit Minde være,
Som ingen Parze kan afskiære
Saa hastig som Din Leve-Traad! —
Hvi døde Du? — Ak! — hvi forlader
Den bæste Ven, og Mand, og Fader,
Den, hvis Lyksalighed Han var? —
O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! —
Vil Ormen maale Viisdoms Kiæde? —
Spørg heller Dig, hvi du tør græde,
Naar Himlen gav din Ven en Glæde,
Hvis Skygge Jorden neppe har —