Holger Drachmann (1846–1908)

Nej, jeg var ikke med til at skrive

Hilsen og Sang ham iaftes ved Bordet;

en efter en tog de Ordet;

mødt var det skrivende, talende Lav,

jeg tav.

Han, som min Sangermund først gav sin Die,

han, hvem som Dreng jeg har dyrket som Gud,

han har nu skikket os Bud efter Bud,

manet os, rusket os; — hvad skal jeg svare?

Hædres han ikke bedst af vor Skare

— vi, som er krøben i Ly —

ved at tie? . . .

Paa de yderste Skær,

hvor Landet viger,

rejser en Mand sig,

herdbred og høj,

og Bølgerne skvulpe

omkring ham.

De raabe Bravo, de le, de hysse;

han peger mod Kimingens Morgenrøde;

den rødmer af Skam over dem, som hysse,

sikre selv bag de dækkende Volde;

den blusser med Fremtidshilsen bag alle de Bølger,

frejdige, frygtsomme, brændende, lunkne og kolde.

Peger han netop paa Punktet, hvor Skuden

skal styre sin Gang?

Nej, men i Sang

han aner dens Kurs,

og jeg bøjer mit Hoved.

Selv har jeg sét paa de yderste Skær

noget, som vinkende funkled for Øjet;

saa blev jeg »syg«, og jeg krøb i min Skal.

Jeg er jo den, som kun hidtil har lovet;

han han kan fylke en Hær.

Godtfolk, som spaaed hans Fald,

I har løjet! —

Jo, jeg vil være med til at skrive

Sang ham og Hilsen her efter Bordet;

thi der var mødt, hvad der dog fører Ordet,

— ligger de end ej med Magtsproget inde —

Stemmer, som nu skulle gro ham i Sinde,

ikke den vaklende Magt paa sin Tinde;

Ungdommens Mænd, som, enhver ad sin Bane,

søger og hilser det Gryendes Fane,

ikke biir skrækket, om Fanen end glimtvis sig dølger

bagved en Taage, som skyder sig op

over Fjældlandets Søn, fra den stængende Dal

og fra Nordhavets mørke, fanatiske Bølger.

Hilsen og Tak!

den skal tie den Snak

om de Ris, som de Danske nu skær’ Dig.

Under din Fane fylker en Hær sig.

Ungdom. Den vejer vel op

mod de Venner, som laa for din Fod

og nu ønsker at træde din Nakke,

da selv de er gamle.

Har Du — saa mener jeg selv — mod vort Syd Dig forløbet,

er Du en Digter, og kan som en saadan Du famle,

saa har Du luftet vor Nordluft, og ovenikøbet

dér, hvor især den var lummer.

Helved paa Jorden! Det kender — Gud bedre — vi alle;

men under Digterens Sange forstummer

tidt dog et Skrig fra de Stakler, som pines saa svarlig.

Helved bag Døden! o fy, dette Skræmsel skal falde

tungest tilbage paa dem, der vil mane

Billedet op imod ham, de vil stemple som »farlig«.

Hilsen og Tak! der er Luft om din Fane,

ryddende, funklende Liv paa din Tunge;

Ung blandt de Unge

peger for os Du mod Morgenrøden. —

Lad saa de andre beholde

Ilden og Døden.