Mon det er Skaberlysets ædle Skær,
Jeg denne Følelse i Sjælen skylder,
Eller kun Mindet, som med Sol forgylder
En anden Skønhed, mødt i Livets Færd?
Er det et sagn, en Drøm, der med saa sær
En Klarhed frem for Syn og Hjærte tryller
Hvad sælsom Ild i mine Aarer fylder
Og tvinger frem i Øjet Taarers Hær?
Jeg føler, aner det, omsonst dog leder
Jeg overalt, hvor skal jeg finde Vej?
Her maa en andens Naade staa mig bi.
Saa gaar det, siden først jeg mødte Eder:
Mig jager Sødme, Beskhed, ja og Nej,
Forvist er Eders Øjne Skyld deri.