Til Thaliarchus
Den 1ste Bogs 9de Ode
Den 1ste Bogs 9de Ode
Du seer, at Snee bedækker vore Høje,
At Skovens Træer sørgende sig maae
Ned under den forhadte Tyngde bøje,
At sammenfrosne Bække stille staae.
Men du! forjag den barske Kulde!
Fyr brav i din Camin!
Skiænk dine Glas bestandig fulde!
Spar ei en Flaske af din gjemte Viin!
Lad Guderne for Resten kun regiere;
Et Vink fra dem! og Stormen lægger sig,
Som nys paa skumhviid Bølge førte Krig;
Ej bange Lunde rystes mere.
Du, vogt dig, at i Dag
Du ej paa Morgendagens Sorger tænker
Men, som en reen Gevinst, modtag
Hvert Øieblik, dig Himlen, skienker.
Du, Yngling! ei den Myrtekrands forsmaae,
Hvormed din Tinding venlig Amor smykker;
End med i Dandsens glade Chor du gaae;
Thi end er ei din Isse graa,
Knarvorren Alder end dig ej nedtrykker.
Nej, nu hvert Glædestempel søg!
Hop om paa Martismark blant dine Lige!
Forsøm ej Stævnet, du har sat din Pige,
Men kom, og mellem skielmske Glutter spøg,
Og drag af Krogen frem den Elskelige,
Som ved sin Latter selv forraader sig,
Og kun for Spøg paa Forsvar prøver,
Naar du et Pandt fra hende røver,
Som hun med Kys indløse maae af dig.