Til Lyce
4de Bogs 13de Ode
4de Bogs 13de Ode
Himlen hørte min Bøn, Lyda, ja Himlen
Hav, o Lyda, den hørt! Kjelling du bliver, og
Vil dog end lege Skjønhed,
Vil dog end være nysselig,
Vil ved Frækhedens Spøg lokke den dvælende
Amor hid til din Barm. Nej, paa den blomstrende
Danserindes de runde
Purpurkinder han staaer paa Vagt.
Spodsk han flyver forbi visnet og bladløst Træe.
Dig han flyer, thi din Tands Sorthed udskjæmmer dig,
Dig den rynkede Pande,
Dig den sneeklædte Hovedtop.
Ei den glimrende Steen, koiske Purpur ei
Dig kan bringe den Tid atter tilbage, som
De bevingede Stunder
Bar’ i Evigheds Afgrund hen.
Hvor, o hvor blev det af? Yndighed! Kindens Ild!
Fodens svævende Gang! Hvad er igien af hiint
Elskovaandende Ansigt!
Hiint som røved’ mig fra mig selv,
Hiint, som yndedes meest, næstefter Cynaras,
For sin lokkende Konst! O, men vor Cynara
Gav den venlige Skjebne
Ikke talrige Levnets Aar;
Medens, Lyda, den Dig gjemmer til Kragernes
Alder, for at hver rask Yngling kan see, vist ei
Uden Latter, dit Ansigt
Vorde Asken i Farve lig.