Malthe Conrad Bruun (1775–1826)

Hvo er den salveduftende Yngling, som

I yndig Grotte slynger sin kjelne Arm

    Om dig paa Rosenlejet, Pyrrha?

        For hvem har du flettet i Dag

Dit gule Haar saa simpelt, saa nydeligt?

Vee ham! Hvor ofte vil han din Troeløshed

    Begræde, ak, hvor vil han studse,

        Ved sortnende, stormfulde Hav,

Han, som dig nu lettroende nyder i

Dit fulde Ynde, drømmende stedse dig

    Saa faur, saa ganske Hans! Hvorlidet,

        Han fjender den troeløse Vind! —

Vee dem, der see dit Smiil, og ej kjende dig! —

Min vaade Dragt jeg hængte, Neptunus, i

    Dit Tempel op, for at advare

        Enhver for det farlige Hav.