Daphnis’s Sejer
Theokrits ottende Idylle, af det Græske
Theokrits ottende Idylle, af det Græske
Faarenes Vogter Menalkas engang, fortælles der, mødte
Høit paa Bjerget den yndige Daphnis, der vogted’ en Qvæghjord,
Begge med brungule Haar og begge med skjægløse Kinder,
Begge i Fløjtespil erfarne og begge i Syngen.
Først Menalkas blev Daphnis vaer og talede til ham.
Menalkas.
”Vil du synge med mig, du Vogter af brølende Qvæghjord?
”Jeg tør sige, saa ofte jeg vil, jeg i Sang dig besejrer! —
Hurtig med disse Ord ham svarede Qvæghyrde Daphnis:
Daphnis.
Vogter af uldrige Hiord, o Fløjtespiller Menalkas,
Aldrig besejrer du mig, nei, selv om du sang dig til Døde.
Menalkas.
Vil du da see det? Vil du til Sejrspriis noget udsætte?
Daphnis.
Ja, jeg vil see det, jeg vil til Sejrspriis noget udsætte.
Menalkas.
Men, hvad sætte vi da, som det lønner sig Møjen at vinde?
Daphnis.
Jeg en fuldvoxen Kalv, du et Lam, ligestort med sin Moder.
Menalkas.
Nei, jeg sætter aldrig er Lam, thi stræng er min Fader,
Og min Moder stræng; hver Aften de Faarene tælle.
Daphnis.
Men hvad sætter du da? hvad skal den Sejrende vinde?
Menalkas.
Denne Fløjte, jeg selv har gjort den, pæn og nistemmig,
Rundt omklæbet med glandshvidt Vox for oven og neden,
Denne jeg sætter til Veds, men ei hvad min Fader tilhører.
Daphnis.
Ogsaa jeg har en saadan Fløite pæn og nistemmig,
Rundt omklæbet med glandshvidt Vox for oven og neden;
Jeg mig gjorde den nys; end denne Finger mig smerter,
Denne her, som jeg stak paa et Rør, der havde sig splittet.
Men hvo dømmer nu mellem os? Hvo hører paa Sangen?
Menalkas.
Hvad, om vi kaldte paa ham histhenne, der vogter de Gjeder?
Ham, hvis graahvide Hund hist gjøer mellem Bukkene, Daphnis!
Knøsene kaldte, Gjedernes Vogter kom for at høre;
Knøsene sang, og Gjedernes Vogter var villig at dømme.
Først, thi Lodden ham traf, begyndte Menalkas at synge;
Saa med vexlende Sang, paa Hyrdeviis svarede Daphnis.
Og nu toned’ da først Menalkas liflige Stemme.
Menalkas.
Fløjter Menalkas’s Sang liflig og kærkommen lød.
Føder da efter Ønske hans Faar, og kommer min Daphnis
Med sine Qvier herhid, mangle han heller ei Græs!
Daphnis.
Kilder og Græs, sødduftende Væxter, om Daphnis for Eder
Landlige Viser qvad, søde som Nattergalslag,
Feeder, o feeder hans brølende Hiord, og driver Menalkas
Lammene hid, o Mark, gavmild imøde ham smiil!
Menalkas.
Vaar overalt, overalt er Græsgang! Yverne svolme,
Alle svolme af Melk! Lammene trives saa fro!
Der hvor min dejlige Møe paa svævende Fødder sig nærmer;
O, men vandrer hun bort, Hyrde og Mark smægter hen.
Daphnis.
Der gaae Faar, der Gjeder med Tvilling er, der er af Honning
Hver en Biekube fuld, Eegene højere der,
Hvor den yndige Milon gaaer, men viger den Skjønne,
Strax i Fedme og Huld taber saa Hyrde som Hjord.
Ei at i lynende Løb trodse den thraciske Storm;
Men, dig holdende ømt i min Favn, fra Klippen at synge.
Og ved Sikuliske Strand see vor foreenede Hjord.
Daphnis.
Hvidlige Gjeders Mand, o Buk, du iile til Skovens
Tykning! til rislende Væld iiler, braknæsede Kid!
Der, ja der han er. Gaae, Stumphorn, og siig til min Milon,
Proteus, skjønt en Gud, vogtede Havqvæget dog.
Daphnis.
Frygtelig er for Træerne Frost, for Bækkene Tørke,
Snaren for trosksyldig Fugl, Garnet for strejfende Vildt.
Pigernes Ynde for Mandenes Sjæl. O, Jupiter, svar mig!
Elsker vel eene jeg? Selv er du Pigernes Træl.
Saaledes Knøsene qvad de vexelviis tonende Sange;
Da Menalkas tilsidst sin Slutningsvise begyndte.
„Skaan mine Smaakid, o Ulv, ja skaan mine drægtige Hjorder!
„Skaan og mig, den anseelige Hjords uanseelige Vogter!
„O Lampuros, min Hund, hvi fængsler dig Søvnen saa ganske?
„Følger du Knøsen til Marks, da bør det dig ikke at snorke.
„Tøver kun ikke, o Faar, det liflige Græs at fortære!
„Altid det spirer paa ny; kun spiser og vorder ei trætte!
„Græsser, og græsser, kun frisk og fylder mig Yverne alle!
„Det gjør Lammene fede; det fylder den skummende Melksaae.”
Daphnis mod ham nu igjen sin Slutningsvise begyndte:
„Deilige Daphnis! saa spotted’ i Gaar mig en nydelig Pige,
„Da jeg forbi hendes Grotte med Køerne drev men jeg svarte
„Ikke et eneste Ord paa hendes den bidende Tale:
„Taus, med nedslagne Øine, jeg vandrede fort ad min Bane.
Yndigt ved rislende Væld under sommerlig Himmel at slumre!
„Ja, som Olden er Eegenes Pryd og Æblernes Havens,
Ere jo Kalvene Køernes Stolthed og Køerne Hyrdens.”
Knøsenes Qvad var nu endt, da begyndte den Gjedernes Vogter:
„Sød er, o Daphnis, din Mund og yndig din tonende Stemme.
Høre din Sang er et større Behag end at suge paa Honning.
Tag kun Fløiterne hen, thi du haver sejret i Kampen.
Men om du vilde mig selv, imedens vi vogtede sammen,
Lære din Konst, hiin hornløse Gjed jeg dig skjenkede gjerne
Til en Belønning; hver Dag med Melk den mig fylder en Bøtte.”
Knøsen fornøiede sig; han sprang og i Hænderne klapped’
Over sin Sejr: Saa hopper et Raakid rundt om dets Moder
Sorrigfuld gik Menalkas sin Vei; hans Veemod var stille,
Liig den undseelige Bruds Bekymring paa Bryllupets Festdag.
Daphnis fra denne Stund var i Hyrdernes Chore den første,
Og i sin blomstrende Vaar tog Nais, en Nymphe, til Hustru.