Malthe Conrad Bruun (1775–1826)

Nylig jeg Eunika bød et Kys, da sagde hun spotfuldt

Leende; Bort fra mig! Du hæslige Qvæghyrde, du vil

Kysse mig? Nej, viid at paa Bondemaneer har jeg ikke

Lært at kysse, men pænt til Kjøbstadlæber at nippe.

Aldrig faaer du et Kys af min dejlige Mund, selv i Drøm ej.

Hvor du gloer, hvor du snakker, hvor tølperagtigt du spøger!

Ja, hvor sød er din Røst, hvor smuk din kjælende Tale!

Hvilken duunblød Kind du og har, hvilke bølgende Lokker! —

Bleg, som en Sygs, er din Mund, og sorte som Kul dine Hænder;

Fy, og du stinker! — Gaae bort, gaae bort og besudle mig ikke.

    Saaledes skjændte hun; tregange ned i Barmen hun spytted’¹,

Maalte med Øjnene mig fra Hovedet ned indtil Foden,

Mumled’ med Lipperne, saae foragtelig skeelende til mig

Brysted’ sig stolt af sin Skjønhed² tilsidst en skoggrende Latter.

Kaad og spodsk hun opslog. Men da! da koged’ mit Blod op,

Og som Rosen ved Dug, saa rødt blev mit Ansigt af Harme.

Derpaa lod hun mig staae og gik. Men i Hjertet det endnu

Ærgrer mig, at den hæslige Tøs bespottet mig Smukke. —

    Hyrder, siger mig Sandheden, er jeg ej smuk? Eller har vel

Pludselig mig en Gud til et andet Menneske omskabt?

Fordum omblomstred’ jo mig frisksmilende Ungdommens Ynde;

Som af Vedbende Træet, min Kind var af Melkhaar omskygget³;

Krusede Lokker omflød min Tinding, lig Silliekrandse⁴,

Sneehvid over de sorte Øjenbryn, skinned’ min Pande;

Og mit Øje var lyst, som Athenes blaarullende Øje.

Sødere var, end Fløde, min Mund; fra Munden udstrømmed’

Meere liftig min Røst, end Honningen drypper fra Kagen.⁵

Liflig synger jeg og, jeg lifligen spiller paa Fløjten,

Blæser ogsaa paa Rør, paa Tværpibe, ja paa Skalmeje.

Alle Piger paa Bjergene her mig kalde den Smukke,

Alle kysse mig; blot denne Stad-Møe kysser mig ikke;

Men, fordi jeg er Qvæghyrde, løber hun bort. Har hun aldrig

Hørt, at den skjønne Bacchus i Dalene Kalve har vogtet⁶?

Veed hun ikke, at Cypria selv, forelskt i en Hyrde,

Vogted paa Phrygiens Høje med ham, at hun sin Adonis

Elsked i landlige Lund, i landlige Lund ham bejamred?

Hvo var Endymion? Ikke en Qvæghyrde? Straalende Luna,

Dog du elskede Hyrden og steeg fra højen Olympos

Ned i den latmiskeLund og slumred ved Ynlingens Side.

Hyrden Atys du græder for, o Lybele. Ja, Zeus, har

Du, som Ørn⁷, ej henter den hjorderbevogtende Yngling? —

Eunika eene forsmaaer at kysse en Hyrde. Hun vil vel

Være bedre, end Cypria selv, Cybele og Luna.

Skam dig da, Cypria, kys ej meer din Adonis i Staden

Eller paa Landet, men sov herefter allene om Natten.