Lærer og Lærling
Bions tredie Idylle, af det Græske
Bions tredie Idylle, af det Græske
Nys jeg i Drømme Venus saae
I Guddomsynde for mig staae;
Hun ved sin skjønne Haand Cupido førte;
Skalkagtig slog han sine Øjne ned.
”O gode Hyrde„, — saa med Venlighed
Gudinden jeg at tale hørte —
”Tag til dig denne Amor her,
”Og ham at synge Viser lær!„
De Ord udtalte, svandt Cythere. —
Men jeg, jeg Daare gav mig til at lære
Cupido, som om virkelig
Han vilde noget lært af mig,
De Hyrdeviiser, jeg at synge plejer,
Hvorledes Pan opfundet Fløjten har,
Minerva Hyrdernes Skalmejer,
Apoll den kjelentonende Kithar.
Om dette alt jeg trolig underviser
Den skjælmske Dreng, dog ikke synderlig
Han hørte efter mig,
Men foresang mig sine egne Viser,
Og nynned’ tusinde Historier
Om Himlens Guder, Jordens Mennesker,
Der alle Slaver af hans Moder ere.
Kort sagt, de Viiser, jeg ham skulde lære
Dem glemte jeg; kun dem, som han
Mig lærte, nu jeg synge kan.