Som et Møde med Alverden. Continent. Continent.
Jeg beæres af Monsieur og Madame fra Legationen.
Om Forladelse, Madame, at jeg snakker transparent —.
Jeg skal tale, saa Alverden hér kan være mig bekendt,
som en Søn af Continent. Continent.
At en Kvinde er en Blomst, har jeg aldrig tvivlet paa.
Jo, Madame, man kender Duften, hvor man end ser Damen gaa —.
Hendes Hoveds Perlemor er, sé, som Bladene paa Kronen
af en fraisefarvet Rose, af en Rhododendron-Knop,
hvor to øjne, to Øjne ser op.
Som al Skønhed sin Mission Elegancen sin Metièr,
skønne Frue, naar jeg sér Dem med et pour féliciter,
tror jeg fast paa det moderne, som for mig er Traditionen —,
vil jeg stole paa at Stilen altid, altid har Ret.
Jeg vil tro det som Pligt og complet.
For Eksempel, kære Frue, er det ikke ligegyldigt,
om en Kvindes sande Slankhed, ved en Fejl, kan virke fyldigt —.
Thi i Stedet for Komtessen, der usynligt bærer Kronen .. .
er hun Konen —. Bedste Frue, ja, det gælder ikke Dem,
(tænker jeg, og siger Hm . . . siger Hm . . .).
Lad os leve for hinanden. Lad os være lidt galante.
Lad os hilse dem som Venner, de der kun er elegante —.
I et Mode med Alverden, det mondæne Metropol,
mens vi hilser Aphrodite paa sin hvide Dronningsstol
paa et Fortov i den søde Sommersol.