De fremmede Faldne
Tilegnelse til de udenlandske Krigere, som hviler i dansk Jord.
Tilegnelse til de udenlandske Krigere, som hviler i dansk Jord.
Janitscharernes Musik
i Dordognes Gader
braged, hvor I kom og gik,
slog mod Stenfacader.
Mens I sang, I drømte Drømmen:
March Millioner! Strøm med Strømmen!
Dræb den første Fremmedmand,
som gaar ind i Frankrigs Land.
Men som Løn, fordi I faldt,
skænked, ofred Liv og Alt —,
skulde I dog ikke sove
nær ved Hjemmets Skove.
Franskmand fra Bretagnes Kyst!
Franskmand fra Toulouse!
Slog dit kaade Krigerbryst
efter det: At knuse . . .?
Mens I drog imod Terrainet.
hvor Jer Fædrejord laa flænget:
Vi skal dø paa Drømmens Dag.
Sove under Frankrigs Tag.
Vidste I, den Dag I gik
stolte til en Stormmusik,
at der bag det fjerne Hav
laa en graa og énsom Grav?
Sønner af Campagnens Sol,
Romas skønne Drenge!
Da en gallisk Hane gol,
sprang I kækt af Senge.
Mens I sang om Bajonetten,
Rosali paa Heltesletten —.
Drømte om Venezias
Blomster, Vin og hvide Glas —.
Fjernt fra Romas Oldtids-Borg
sank I, mærket af en Sorg,
stille i en fremmed Jord,
under Regnens Taare-Spor.
Britter, Russere og Børn
af de sorte Dage,
Sønner af den faldne ørn —,
dræbte af hin Drage.
Da I stormed mod hinanden
stolt, med Palmerne om Panden —,
drømte I da denne Sang
til Kapellets Klemte-Klang:
Her i Danmarks Taare-Dale,
under Regnens Dryp-Dryp-Tale
sover én, som længes mod
Havets Blaa og Rosens Blod.