Du er Prins og du er Trold.
Du er Dur, og du er Moll —.
I Fiolen har du Festen, Livets Hymner i Behold,
mens du selv er rank og kold . . ,
Du er Æventyrertype. Du er baade Prins og Trold.
Ingen Knitren er saa vild,
som din Viljes hvide Ild —.
Du har trodset, du har trællet, du har tugtet dig med Spil.
Denne Tone blev det til —.
Du er Trodsen, du er Trodsen, den der vil, der vil, der vil.
Der kan skinne som af Sol
paa din Streng og paa dens Stol. —
Der kan dufte sort af Vinter. Der kan dufte af Viol . . .
Med Sordinen paa din Stol
kan der briste tusind Taarer sært og barnligt i din Sol . . .
Som en Kaarde, en Floret,
er din Bues Leg, og let —.
Du haandtérer denne Klinge baade kælent og koket.
Stundom tyst og myggelet —,
medens Tonen flygter i dit eget Aandedræt —.
Der er Knitren i dit Navn,
med Fiolen i din Favn
vil du spille, til dit Hjerte er befriet for sit Savn . . .
Du er Fyrste uden Navn.
Du er fremmed, du er fremmed, uden Hjem og uden Havn.
Ingen Varme, Violin,
er saa vild, saa vild som din —.
Ingen Sang er i sin Sødme mere mild og mere fin.
Ingen Vémod er som din —.
Ingen Vildskab er saa voldsom som din Vildskab, Violin.