For Blæsten vandrer blidt en Bølgestime
mod Værftets Bolværk og den gamle Hovedvagt.
Et Kongeriges gamle Klokke høres kime . . .
men Klangen er saa sagte og forsagt —.
Hér raader rundt omkring en ny Regime.
Vi martres af moderne Tiders Magt.
Hvem er bekymret mere for det maritime?
Afmægtig klynker Klokken i Foragt:
Der er for ringe Folkestemning for vor Flaade!
Eskadren staar paa Land! Som Skrog af Baade,
der ikke taaler mér at blive vaade — —.
Som Arsenaler for Antikviteter,
der kun besynges af de platteste Poeter,
der nærer Rædsel for Realiteter.