Til mine Velgjørere
1840
1840
I tredive Aar, og vel fleer, jeg sang
Alt over min gamle mørkladne Vang.
Der sad jeg saa ofte med Harpen paa Skjød,
Mens lønligen ofte jeg sukked for Brød.
Alherren være for Alting Priis!
Han prøved mig med sit Tugtensriis,
Ham være Ære for hvert hans Værk!
„Han bøied, men gjorde mig derved stærk.”
Ja — hidtil jeg sang under Sorrig og Nød,
Jeg sang, men jeg sad jo paa Vand og Brød.
Da kom der fra Heltesønnerne tre
Den dejligste Gave, som nogen vil see:
Et Blomsterbæger fra Gefions Land —
Et Trøstensbæger det var mig forsand!
Et glædelig Varsel for Hjælp saa nær —
Det Glædesbæger er mig tredobbelt kjer!
Et Glædes og et Forundrings „Ak!”
See: det var Sangerens første Tak.
Det andet følger her oven paa:
Idet han kan Harpen saa gladeligt slaae.
Og flere deslige kan komme hernæst,
Saa det og saa det fra den reddede Præst.
At jeg nu har faaet fri min Dør,
Kan sjunge med lettere Sind end som før —
Derfor være takket det Kløverblad,
Som gjorde den sorgfulde Sanger glad!
De Sønner af ham, der ved Kjøge faldt,
Og Heltedøden for Flugten har valgt,
De lettede Skjalden de tyngende Kaar,
Har gladere Dage lagt til hans Aar.
Af Hjertet derfor være takket hernæst
Hver Landsmand, der kom som saa venlig en Gjæst!
Derfor være lovet hver Daneqvinde,
Hver Sangerens og hans Harpes Veninde!
Saa sød og saa liflig en Lædskedrik
Den Arme fra kjerlige Hænder fik,
Og kunde den Fattige vorde stolt,
Da maatte det saadan en Gave volt.
Ret aldrig jeg saadant et Offer saae,
Som nu paa mit nøgne Fyrrebord laae:
Der glimted fra hver en Sølvpenge hvid
Et venligt Smiil og en Hilsen blid,
Der klæbed ved hver en Guldpenge rød
Et kjerligt Suk og en Taare sød.
Sligt Juleoffer — jeg sværge vil —
Har aldrig en Præst før seet Magen til.
Dog, det var ej heller den fattige Præst,
Fik saadant Besøg af saa riig en Gjæst;
Det var jo den yndede trobadour,
Blev gjæstet saa skjøndt i sit tomme Buur.
Let hviler nu Harpen udi hans Skjød,
Han har jo forvundet sin bittreste Nød.