Andreas Peter Liunge (1798–1879)

Liunge, Andreas Peter, 1798–1879, Forfatter og Redaktør. F. 6. April 1798 i Kbh. (Nic), d. 31. Marts 1879 paa Frbg. (Holmens), begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Vinhandler Frederik L. (1767–1821) og tidligere Koristinde ved Det kgl. Teater Marie Kirstine Winther (1775–1832). Gift 10. Sept. 1829 i Kbh. (Trin.) med Albertine Charlotte Ackermann, f. 26. Jan. 1801 i Kbh. (Trin.), d. 5. April 1874 paa Frbg. (Holmens), D. af Gravør Christian Friederich Vilhelm A. (1768–1819) og Louise Schönwald (1768–1804)

1813, Aaret efter at være udgaaet af Efterslægtsselskabets Skole, blev L. ansat paa Frederiksværk Hovedkontor i Kbh.; 1816 blev han Kopist, 1818 tog han dansk juridisk Eksamen, 1828 udnævntes han til Kommercesekretær, 1835 fik han Afsked med Ventepenge paa Grund af Svagelighed. Allerede som attenaarig begyndte han at bidrage til Bladene med Teaterkritik og Poesi; han formede let og glat med en vis Sans for Pointe, men stedse i større Forbilleders Spor. Men foretagsom og flittig og i personlige Forhold elskværdig, hjælpsom og taktfuld, som han var, blev hans Hovedrolle at stifte og lede periodiske Foretagender med de Emner, Tidens skiftende Krav medførte, derfor oprindelig overvejende æstetiske. Ved Oversættelser supplerede han sine næppe nogen Sinde rigelige Indkomster. Han udgav »Harpen« 1820–24, »Litteratur-, Kunst- og Theaterblad« 1821–24, »Kjøbenhavns Morgenblad« 1825–6 og flere Ugeblade i Tilslutning til Dagbladsforetagender. Han fik derved Forbindelse med de fleste af Datidens skønlitterære Forfattere, de højest ansete saavel som Dilettanterne; i deres Breve gaar hans Navn stadig igen, og hans Karakter fremtræder smukt, om end ikke synderlig særpræget. Chr. Winther regnede ham for Ven, og han var ofte St. St. Blichers paaskønnede københavnske Tillidsmand. Som Medlem af Selskabet Clio var han kommet i Forbindelse med Kredse, der førte en Spire fra det forrige Aarhundredes litterær-politiske Opposition over i Tiden efter 1814; til Dr. Dampe stod han i et Venskabsforhold, der paadrog ham Politiforhør efter hans Fængsling. Her var en Slags Forudsætning for det, der giver L. egentlig historisk Interesse, Udviklingen under hans Redaktion af Danmarks første Oppositionsdagblad — og stort mere lader der sig næppe konstatere om hans personlige Bidrag ved denne Udvikling. »Kjøbenhavnsposten« oprettedes Nytaar 1827 (en kort Tid med Ove Thomsen som Medredaktør), udgik først to Gange ugentlig som kritisk og Nyhedsblad, men forøgede efterhaanden baade Numre og Emner. Dets tidlige æstetiske Periode blev navnkundig ved de Fejder, J. L. Heibergs Modstandere herfra førte mod ham og hans Kreds, der svarede med en overlegen Spot, som ogsaa i ikke ringe Grad rettedes mod Redaktøren selv. Kredsens Nag til L. har gjort sit til, at det igen gik stærkt ud over ham under Bladets nye Fase, da det fra 1834 i stigende Grad blev Organ for unge liberale Akademikere, navnlig Orla Lehmann. Ganske naturligt maatte dog nu, da Bidragyderne mest var anonyme, Redaktøren af Navn staa for Skud, og takket være navnlig S. Kierkegaard og H. Hertz blev dette Navn uløselig knyttet til Forestillingen om moderne journalistisk Fripostighed; som Privatnavn forblev det dog uplettet. April 1837 gik Redaktionen over til Giødwad, medens L., der samtidig var blevet idømt Pengebøde og Censur for Presseforseelse, kun forblev som Udgiver. Alligevel følte de unge efterhaanden — og i hvert Fald efter Udgivelsen af Hertz’ »Stemninger og Tilstande« — L.s Navn som et Passiv over for den »finere« offentlige Mening. De søgte at trænge ham til Side, og da det ikke lykkedes, forlod de selv Bladet og gjorde i Slutningen af 1839 »Fædrelandet« til Dagblad; det skulde være en »anstændig Kjøbenhavnspost« (et Forsæt, som dog opgaves, fordi Oppositionen turde gaa skrappere paa efter Frederik VI.s Død). L. beholdt som Redaktør Grune, der var tiltraadt i April, da Giødwad kom under Censur; men Bladet kunde ikke opretholde sin Position, og 1845 afhændede L. det. 1844 blev han Kasserer og Bogholder ved den til Dels paa hans Initiativ oprettede Vandkur- og Søbadeanstalt i Klampenborg, et Foretagende, der bragte ham mange Bryderier. Han blev endog 1847 kontraktstridig afskediget, men blev genindsat og fik Skadeserstatning ved Højesteretsdom 1853 og bestred saa Posten indtil to Aar før sin Død. Jan. 1849 paatog han sig for en Godsejergruppe Redaktionen af et Dagblad »Danmark«, hvoraf der dog kun udkom nogle ganske faa Numre.

.