Christian Wilster (1797–1840)

Tous les poèmes de Christian Wilster sur Kalliope, classés par ordre alphabétique du premier vers. La liste peut servir à trouver un poème lorsque le titre est inconnu.

A

Aftenlys i Engles høie Bolig!

Alle de øvrige Guder og Stridsvognshelte tilhobe

B

Barnekjærlighedens Blomsterkjæde

D

Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos [Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos]

Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos [Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos]

Dagningen steg i sit Safransslør af Okeanos’ Vande

Da nu den flygtende Hær bag den pæleforskandsede Muurgrav

Da nu med Høvdinger Hærene stod opstilte til Feltslag

De første Prygl, vi i Skolen fik

De kjære gamle Melodier

Den lune Vaar paa Sommerfuglevinger

Den vakkre lille Sorøe Bye

Der groer vist ei i Nord og Syd

Der var en Tid, da jeg ret herligt leved

Det er dog ret en egen Sag

Drotten Ikarios’ Datter, den kløgtige Penelopeia

Drotten Odysses, den snilde, rev nu sine Pjalter af Kroppen

Du, som formastelig og svag

Du spørger, hvorfor Vers og sligt

E

Ei beder jeg, du sende vil

Ei blev det dulgt for Atreiden, den stridbare Helt Menelaos

En Bondeknøs, som hedde Hans

Englen smiler fra det Fjerne

En Hest at trække Ploven

Et frodigt Træ maa voxe uden Støtte

F

Fader! du som throner i det Høie!

Frem af den deilige Søe i en Fart Solguden sig hæved

Før smilte Himlens rene Lyseblaae

Før var der knap skreven paa dansk en Bog

G

Ganske forladt var Achaiers og Troers forfærdende Kampgny

Gjennem Krat, over Stub gaaer Jægerens Fod

Guderne sad imedens hos Zeus tilraads i Forsamling

H

Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde

Hid en Tigger nu kom, der paa Ithaka betled hos Hvermand

Hist i Braabye det til Kirke ringer

Hist ved de bugede Snekker Achaiernes Drotter tilhobe

Hulde! hvad er det, du synger?

Hvad det har kostet mig at skrive Vers

Hvad egentlig jeg er, er svært at sige

Hvad styrrer min Roe ved den skimlede Bog

Hvad vil saa aarle du i Lund?

Hvi omtumles mine Tanker

Hvor Bølgen larmer høit fra Søe

Hvor er du, Pige, som mit Hjerte ahner

Hvor Fuglen i en blid Natur

Hvor Vinden kjølig lufter

I

I Barnets lille Have

I forrige Dage var muntert mit Sind

I kostbart Liin

I Skabningen er Almagts Aand fremstillet

I Uskylds Hjerte boer en venlig Aand

J

Jeg er en ganske vakker lille Pige

Jeg har en Hytte, hvor jeg boer

Jeg Lirendreier sang om hollandsk Kagekone

Jublende gik Eurykleia nu op til Kamret i Høiloft

K

Kommer hid, I Piger søde!

Konning Odysseus i Hytten imens med den ærlige Hyrde

M

Men ad den knudrede Stie gik strax Odysses fra Havnen

Men da nu Zeus havde ført de Troiske Kæmper med Hektor

Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning [Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning]

Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning [Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning]

Men da sig viste ved Grye den rosenfingrede Dagning

Men da saa Mændene kom til den rivende Xanthos’s Vadsted

Men da til Havet vi ned vare komne, hvor Skibet var qværsat

Men da vort Skib var ud af Okeanos’ skyllende Strømme

Men den Kylleniske Hermes fremkaldte nu alle de dræbte

Men i den prunkende Sal blev Helten Odysses tilbage

Men til den mægtige Stad Lakedaimon var Pallas Athene

Musa! fortæl mig om Manden, den vidtbefarne, som flakked

Mørk og taagefuld er Aarets sidste Aften

N

Nestor fornam hiint Raab skjøndt han sad og drak under Tjalden

Nu blev Forsamlingen hævet, da spredte sig Folket og vandred

O

O du, hvem Solens Purpurskjær

O græd ei, at den skjønne Barnetid

O kast dit Øie hid og did

P

Pallas Athene dernæst gav Tydeus’s Søn Diomedes

Pebersvend nyder et maadeligt Held

S

Sanct-Hansdag! du smilende Fest!

Skjøndt knap man være kan bekjendt

Skjøndt Rimerie jeg har paa Hylden lagt

Smaablomsten bøier

Som Barn jeg ofte saae i skjønne Drømme

Saa de fristed en Kamp, der med blussende Ild er at ligne

Saa han taled, da taug de qvær, og forstummed tilhobe

Saaledes bad Odysseus, den kjæktudholdende Konning

Saaledes der han sov, den hærdede Konning Odysseus

Saaledes drevne til Byen paa Flugt, saa rædde som Raakid

Saaledes hist udi Tjald den kraftige Søn af Menoitios

Saaledes jamred i Staden de høit, men Achaiernes Sønner

Saaledes kæmped de hist om det toftforsynede Fartøi

Saaledes rusted Achaiernes Folk sig hist ved de krumme

Saa ofte vi samles til Gilde

T

Talt, og ud gjennem Porten sig skyndte den straalende Hektor

Til den Aioliske Øe vi kom nu; denne beboede

Til Lakedaimon de kom, som ligger i Dal mellem Fjelde

Troerne sad saalunde paa Vagt, men Achaiernes Sønner

Tungt Kongedattrens Taare flød

U

Udenfor Salen paa Gangen sig leirede Konning Odysseus

V

Vandringsmand, som ene

Verden har for meget at bestille,

Vidt over Jord i sit Safrans Slør sig Dagningen bredte

Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus