Christian Wilster (1797–1840)

93. Dag og Aften

Dagen gaar saa langsomt hen,

volder Slid og Møje;

Aften er en kjærlig Ven,

Stjærnen er dens Øje,

Dagen spreder Tanker ad,

vidt og bredt dem sender;

Aften samler Hjærtet glad

med dets bedste Venner.

Dagen viser Øjet om

rundt i Jordens Dale;

Aften vender Øjet from

op mod Himlens Sale.

Dagen bruger travl sin Tid

for det ny at samle;

Aftenstunden stille, blid

sysler med det gamle.

Dagens spredte Farveskær

ser os le og græde;

Aftensuk er ofte værd

mer end Dagens Glæde.

Dagen lider ingen Drøm,

taaler ingen Stjærne;

Aften vinker Sjælen øm

til det elskte fjærne.