Sonet
til den sexaarige Emma.
til den sexaarige Emma.
Hvor kan jeg dig, du søde Barn! forglemme?
Bestandigt seer jeg Stjerneparrets Lue,
Som tindrer under Pandens Himmelbue,
Og sødt i Øret toner mig din Stemme!
Du fine Rosenblad i Hylstrets Gjemme!
Snart skal din hele Yndighed vi skue!
Paa spæde Stilk alt dine Torne true! —
Jeg veed ei, hvad det er, jeg maa fornemme!
Madonnabarn! o lad om dig mig synge!
Og lad mig plukke mangen Blomsterklynge
Og Krandse sødt om dine Lokker slynge.
End er du Barn; alt maa dog Hjertet gløde,
Jeg frygter, bli’er du voxen, lille Søde!
At Amors Pile brænde mig tildøde! —
C. P. Wilster.