Sonettil den sexaarige Emma.Hvor kan jeg dig, du søde Barn! forglemme? Bestandigt seer jeg Stjerneparrets Lue, Som tindrer under Pandens Himmelbue, Og sødt i Øret toner mig din Stemme!Du fine Rosenblad i Hylstrets Gjemme! Snart skal din hele Yndighed vi skue! Paa spæde Stilk alt dine Torne true! — Jeg veed ei, hvad det er, jeg maa fornemme!Madonnabarn! o lad om dig mig synge! Og lad mig plukke mangen Blomsterklynge Og Krandse sødt om dine Lokker slynge.End er du Barn; alt maa dog Hjertet gløde, Jeg frygter, bli’er du voxen, lille Søde! At Amors Pile brænde mig tildøde! —C. P. Wilster.