Bryllupssang
(d. 17de Decbr. 1823).
(d. 17de Decbr. 1823).
Gyldne Blomst fra Edens Have,
Rene, høie Kjærlighed!
Som den bedste Himmelgave
Blomstrer Du i Jordens Bed.
Ingen Blomsterkrands blev vunden.
Hvis Du ei i Haven stod;
Ingen Fugle sang i Lunden,
Varmed’ Du ei deres Blod.
Men, naar Du din Rofe sætter
Paa det hulde Pigebryst,
Den i Krands med Myrthen flætter,
Salig er da Mandens Lyst;
Da han nyder først sin Glæde,
Da han smiler i sin Sorg,
Da han kan i Hytten træde
Glad, som i en Herreborg.
Gid Du derfor stedse smykke
Krandsen, som vi slynged’ nys!
Gid Du gjennem varig Lykke
Straale med dit klare Lys!
Gid Du Aar for Aar maa vinde
I forhøiet himmelsk Glands!
Gid vi stedse frisk Dig finde,
Frisk, som i vor Brudekrands!