Uskyld og Kjærlighed
(1818)
(1818)
I Livets Dal en Rose staaer,
En Lilie staaer ved Siden,
Og hvor de groe, er evig Vaar,
De falme ei med Tiden;
Hver Yngling haver Lilien kjær;
Men Rosen elsker han især.
Enhver, som skuer Liliens Snee
Og Rosens Purpurrødme,
Kan sig ei mæt i Glandsen see;
Han smager Livets Sødme;
Hver ædel Mø har Lilien kjær;
Men Rosen elsker hun især.
Naar Pigen Lilien knækket seer,
Bleg hun sit Hoved bøier,
Og Rosen aldrig, aldrig meer
Den Pigelil fornøier;
Naar Lilien visner, blegner hen,
Snart Tidsler groe for den igjen.
Naar Lilien vennehuld i Krands
Med Roser sammenføies.
Da straaler tifold Liliens Glands,
Og Rosen stærk forhøies;
Da mellem disse skjønne to
Sig alle andre Blomster snoe.
Naar Du til Himlens lyse Bo
Fra Jorden bort Dig svinger,
Og Du da disse Blomster to
Fra Støvet med Dig bringer,
Til een forvandles begge to;
Som Salighed de for Dig staae.
O! gid Enhver maa Rosen faae!
Gid Lilien ham maa fryde!
Kjækt skal han da i Modgang staae,
Og Lykken dobbelt nyde;
Thi Rosens Navn er Kjærlighed,
Og Liliens er Uskyldighed.