Her har Du Hansens Skifteret;
Lad den Dig minde lidt om det,
Som hidindtil vi aldrig skifted —
Det Venskab, som vi tidligt stifted
I Livets lyse, skjønne Vaar!
Gid det som Mænd os stedse følge!
Og medens mangen Tidens Bølge
Endnu i Afgrundsdybet gaaer,
Gid det i Hjertet altid brænde
Og vidne, at sin bedste Frænde
Man i et trofast Hjerte faaer!