Til IdaForaaret 1871Kast din Sorg paa fremmed Strand,Alt hvad Dig har piint og smertet;Og kom hjem til dette LandMed en yndig Fred i Hjertet!Alt det Slette bør vi glemme,Det er ikke Pinen værdt,Men det Gode maae vi gjemme,Som ved Troskab blev os kjært.Paa een Trostab kan Du lideTrygt, det tør jeg sige frit,Thi den lever, maa Du vide,I din Moders Bryst og mit. Nu lev vel, lev vel, min Ven!Til vi atter sees igjen.Lindret, styrket kom tilbage, —Gud Dig skjenke klare Dage!