Til Constantin Hansen
Den 3die Novbr. 1870
Den 3die Novbr. 1870
Min kjære Constantin Hansen!
Der var en Tid, da jeg var med
— Som jeg troede — nær Stjernekrandsen,
Hvor Muserne svæved med lette Fjed;
Men nu er jeg gaaet bag af Dandsen!
Med Træskoe — høist med Støvler paa —
I Dagens Dynd jeg soppe maa,
Stakaandet, uden Røst og Stemme,
Imellem Før og Nu i Klemme!
Men skjøndt der af mig i min Sløvheds Dage
Kun er en ussel pjalt tilbage,
Er der dog Noget, jeg roser mig af,
Skjøndt jeg selv mig ikke det gav;
Det ligger i min Natur
Grundfast, liig en Oldtidsmuur,
Der trodser Storm og Slud og Lynets Flammer
Og Nutids travle Haand og Hammer:
Og det er min Trofasthed mod dem,
Der aabned deres Hjertes Hjem
For mit og der lod det finde
Et Ly og Læ mod Sorg og Livets barske Vinde.
Af dem, som — langt over min Fortjeneste —
I Ungdoms og i Alders Dage
Have rækket mig en venlig Haand,
Er Du jo næsten den Eneste,
Jeg endnu har tilbage.
O! bliv ei træt, men bliv ved at række
Mig venligt din Haand — og helst dem begge!
Nu maa Du tage tiltakke
Med disse kluntede Knyttelriim,
Som, duftende stærkt af Klister og Liim,
Paa Bladet vralte op og ired af Bakke.
O, kunde jeg løse Runderne,
Som standse Tankens Perler, der smukt
Kunde glide paa Livets Traad i Flugt!
Men ak! det formaaer kun Guderne!
Nær havde jeg glemt at gjæste
Dig med Ønsker i Dag fra os Alle.
Fra hver Magt, som man tør paakalde,
Du veed, vi sende Dig de bedste!