Den første ExcursionFra Studenterne til Etatsraad J. W. Hornemann, 1834Egen staaer saa kold og bar,Bøgen spirer næppe,Vaaren kun paa Sletten harLagt sit bløde Teppe;Alt saa vidt som Verden er,Over Dal og HøieKiger kjæk en BlomsterhærFrem med vakte Øie.Nu hver Blomst sin gamle VenAabner ømt sit Hjerte,For med Duft at veire henVintrens bittre Smerte;Ved hvert Fjed, han træder frem,Smaa Veninder tale,Og hvert Aandedrag af demVil hans Bryst husvale.Venligt ind i Kredsen træd,Lad dig lifligt qvæge!Hver en Urt saa fiin og spædVære vil din Læge;Smukt med Duft og FuglesangHilser Vaaren atter,Og paa Mark og Eng og VangHver din Søn og Datter.Her i Skov, som hist i By,Er dit Hjerte hjemme,Elsket her i Lundens Ly,Som bag Murens Gjemme;Hist du tusind Hjerter bandt,Her dig tusind venter;Her, som hist, du er iblandtVenner og Studenter!