En Sviptour til RomI det romerske Gilde, 8de Marts 1834Lytter ei til Nordens Stemme!Sadler Phantasiens Hest!Storm og Slud vi maae forglemme,Og i Roma være Gjæst!Har nu Hesten end ei Vinger,Vand den brav i Bacchi Blod;Rask da gjennem Æthren bringerDen os til den gule Flod.Hør de tusind Klokkers Bimlen!Jo, her er den store Stad!See San Pietro høit mod Himlen,See hist Caracallas Bad!Disse klippestærke Mure?Det er Vaticanets Slot; —Paven sidder der i BureMed sin røde Fløils Calot.Er vi der? Jo, Allesammen!Her vi har vort Chiavica.Seer I Lampen der med Flammen?Er her Maccaroni? Ja!Eh, coltello e forchetta!Nino! Nino! — Subito! —Sbrigati! — Aspett’ aspetta!Der han kommer! — Eccolo! —L’insalata di lattughe,Samt et Stykke saftigt Stegt,Sal e pane kan vi bruge,Men for Alt un mezzo, — Knegt!Mindre gjør det ei i Aften,Langveis fra vi kom herhen,Og vi skal paa DruesaftenAtter ride hjem igjen.Kom herhen til Vindvets Rude!Tænkde jeg det ikke nok?Han, Tritonen, staaer derudePaa sin mørke Marmorblok;Vandets Søile selsomt rokker,Hvergang Luftens Vinge slaaer;Var han viis, den stakkels Klokker,Kom han op og fik en Taar.Naar i Morgen Solen blinkerSmukt paa Kaiserborgens Gruus,Vil vi gaae, hvor Kunsten vinker,Rundt i Staden Huus fra Huus;Og naar ret vi har studeretLærred, Marmor, Loft og Muur,Vorde vi vel promoveretTil den levende Natur.Om Albanerbjergets grønneSider møde os da nokAtter hine stolte SkjønneMed den ravnesorte Lok:Ak, Assunta, Serafina,Nunziata, Orsola,Betta, Cecca, Gelfomina,Nina, — ak! Veronica!Bort dog med det Drømmevæsen,Som forvirrer Sands og Hu,Hjemad vil vi vende Næsen, —Virkeligt er kun hvert Nu;Og kun dette ret vi nøde,Hvor vor Vugge stod i Ro,Hvor de første Taarer fløde,Og den første Gang vi loe.Derfor, skjøndt hos Verdens DronningVi fik sværmet sødt i Mag,Bragte vi dog al vor HonningTil den gamle Kubes Tag;Som Erstatning her vi søgerFor vort Savn af gamle RomPensel, Meisel, Pen og BøgerOg — et Hjertes Helligdom.