I Taalmod maa sig øve
Hvo ret sit Maal vil vinde:
Tidt synge glad for Døve,
Tidt male smukt for Blinde.
Vær haard som Flint mod Skjebnens Stød,
Men i din Medgang mild og blød!
Grib Lykken i Farten
Og nyd, mens Du har den!
Til Nag mit Hjerte intet Huusrum eier, —
Jeg sørger gjerne for en bedre Leier.
Fortuna, denne frække Tøs,
Som Hvermand veed, paa Traaden løs,
Alt efter Lune deler Sengen
Med Herren snart og snart med Drengen.
Træd din Vei til Gravens Bo
Frisk — fri — from — fro;
Uden disse Adjectiver
Pjalteri det Hele bliver!
Vei strengt — og giv saa,
Søg Havn — og bliv saa,
Tænk ret — og skriv saa,
Gjør Gavn — og driv saa!