Mylord til Fruen
Den 7de December 1861
Den 7de December 1861
Med hvilket Navn skal jeg Dig kalde?
Du er den Bedste af dem Alle!
Jeg føler nok, hvor Du imod
Din stakkels Hund er mild og god.
Jeg husker godt, hvor Du var naadig,
Da jeg paa Lammesteg var graadig.
Og naar jeg løb til grønne Skov
Og jog de vilde Dyr — vovvov!
Og blev i eensomt Fængsel kast,
Da kjøbte Du mig ud i Hast.
Selv gav Du aldrig mig et Rap,
Naar ubesindigt mig undslap
En Yttring, som just ikke klæder
En dannet Hund med sine Sæder,
Ak, hvis jeg kunde, blev jeg rød
Af Skamfuldhed — ja, tog min Død!
Vorherre har dit Hjerte gjort
Som et Palads saa rigt og stort;
Men skjøndt det huser Mange, dog
Du gav mig der en lille Krog.
Er jeg forknyt, og har jeg Smerte,
Saa gaaer det altid Dig til Hjerte:
Jeg husker nok, hvor tidt Du kom
Med Balsam og med Lægedom.
Og sulter jeg, er Du saa sød
At række med din Haand mig Brød.
Og kommer jeg ved Nattens Stund
Og vækker af det første Blund
Dig ved mit Hyl, da op Du staaer
Af varme Leie og mig faaer
Fra Kulden ind i Stuen bragt
Og paa min bløde Maatte lagt.
Jeg elsker Dig, det vist Du veed,
Med Ydmyg- og Taknemlighed!
Naturen nægted mig jo Talen,
Og jeg kun smile kan med Halen;
Men denne Logren, de Manerer
Betyde her: „Jeg gratulerer!”
Jeg lægger ydmygt for din Fod
En Flacon, som ret skal være god. — —
Tillad mig saa din Haand at kysse.
Jeg er din Mylord, kaldet
Mysse.