Naar Æbletræet viser Dig sin Skat,
og Frugten hænger adspredt paa dets Grene,
da vil Du tælle Æblerne, og mene,
at Du kan gjemme Høsten i din Hat.
Du ønsker Mere af den gyldne Sort;
Du har ei talt de lysegrønne, unge,
gjærende Frugter, som en Larves Tunge
i Somrens Glød har graadig naget bort.
Og under Træet staar Du paa en Grav;
Du har ei talt de halvt udsprungne Blommer,
der aldrig følte Varmen af en Sommer,
og som en vaarlig Storm har plukket af.