Til Oehlenschläger i Norge1833En hellig Stund er lys oprundenOm Norges gamle Klippeslot,Thi hæderkront i GranelundenStaar Nordens ædle Sangerdrot.Dit Høikvad i vort Indre hvilerMed Mindet om vor bedste Lyst,Og derfor Jubeltonen ilerAt hvirvle sig til Skaldens Bryst.De blege Nordlys svagt sig brødeI matte Skjær fra Sydens Dag;Da steg i glandsfuld MorgenrødeDin Engels høie Vingeslag.Du vakte Nor af Seklers Dvale,Og lærte ham ved Harpens KlangAt lytte til den dybe TaleI Fossens Larm og Stormens Gang.Alfaders Borg laa dybt begravetI Ragnarokes skumle Damp,Og Valas Kvad gik over Havet,Og nynned sært om Jettekamp.Da slog din Barm ved Guders Smerte,Du trodsed Nastronds vrede Lyn,Og Valhal steg af Skaldens Hjerte,Et underfuldt Morganasyn.Og først blandt dine gjæve HelteVort elskte Norges Kæmper gik,Med Styrkens drabelige Belte,Og Fromhed i det lyse Blik.Du bød dem frem af Høien stigeI Vaabendands, med Skjold og Skaft,At værne om det elskte Rige,Og egge Dalens Søn til Kraft.Og derfor favner NorgeSin elskte Sanger moderøm,Og aabner Dig de Klippeborge,Du skued i din gyldne Drøm.Gak ind, Du høie Skaldekonning,Og stem din blanke Strengeleg!Der venter Saga Dig, din Dronning,Med Kronen fra den norske Eg.